Spring til indhold

Badesko og dykkermasker

  • 3 min read
  • af

Nu er det ferietid – og selvfølgelig skal I til Sydeuropa. Det er en årlig tradition, at I tager på badeferie et eller andet sted i Spanien eller Grækenland. Sådan er det bare. Det er ikke en dyr og lang ferie, I skal på. Bare en almindelig charterrejse, som giver jer et godt sted at bo og en strand, I kan opholde jer ved, gode oplevelser med lokale mennesker og mad. Formålet med ferien er, at I skal bade, hygge og nyde!

Udforske havet

I år bliver det så en ferie til et lille og forholdsvist ukendt sted i Spanien. I har aldrig hørt om stedet før, men I har kunnet læse jer frem til, at der er en stenstrand, som giver mennesker, der holder af at snorkle nogle fantastiske oplevelser, fordi havbunden er fyldt med vegetation, fisk og andet kræ, der bor i havet. (Blæksprutter, krabber og den slags.) Det bliver lidt spændende at udforske den lille del af Spanien. Men det har også givet jer nogle små udfordringer. Det her med stenstranden. Sten kan være skarpe – men også runde. I beskrivelsen af stranden var der intet om, at stenene er skarpe eller runde. I ved dog fra tidligere ferier, at en strand nede i Sydeuropa kan være ualmindeligt brændende varm at gå på. Og har man ikke lige kunnet finde en plads lige i første række ved vandet, så kan det være en pinefuld gåtur – bare de 25 meter der er ned til vandet.

Gode badesko er vigtige

Så badesko er det sidste I skal have købt ind til alle i familien. Et par billige badesko til hvert medlem vil sikre, at fødderne ikke bliver brændt, når der skal vandres ned til vandkanten. Det behøver ikke være de mere professionelle neoprensko til dykkere. Heldigvis er det nemt at finde badesko. Du kan google efter dem og finde dem til meget fordelagtige priser. Selvfølgelig kan du også finde nogle badesko, der er lidt dyrere – men ofte vil det dreje sig om sko, der er beregnet til mennesker, der dykker meget ofte eller opholder sig længe i vandet. Fx dem, der elsker at snorkle. De kan jo bruge timevis i vandet, hvor de bare udforsker havbunden – ser farverige planter og dyr, og eventuelt fanger en blæksprutte.

Sørg for gode dykkerbriller

Måske tænker I, at det er lidt overdrevet at købe et par badesko, og at I hellere vil bruge nogle af pengene fra feriebudgettet på gode svømmebriller eller endda dykkerbriller / dykkermasker. Det er fornuftigt nok. Men I skal bare vide, at når man kan se havbunden bedre, fordi man har briller på, så vil man have mere. Så måske skal I overveje at købe svømmefødder i stedet for badesko. I må så efterlade et klipklapper ved strandkanten, så I kan tage svømmefødderne på, efter at I er nået ned til vandet. Og det er der faktisk rigtigt mange, der gør. De bærer deres svømmefødder, dykkerbriller og snorkel ned til vandkante, hvor de så sætter sig og tager deres udstyr på. Og så viser de sig først igen efter nogle timers udforskning af havbunden.