I ankom til øen sent i aftes. Energien var ikke tilstede efter den lange sejlads. Så det endte med, at kufferterne blev lastet ind i en taxa, som kunne køre jer hen til hotellet. I betalte og fik jeres hotelværelse anvist. Faldt i en dyb søvn. Og vågnede næste morgen med en sult – som skulle stilles nu og her. Morgenmaden blev indtaget – og derefter blev receptionisten udspurgt om, hvor I kunne leje scootere. Der er nemlig intet bedre end at køre scooter, når den græske ø skal opleves. I fik at vide, at hvis I lige gik rundt om hjørnet til venstre, så ville I kunne se et sted med scootere. Afsted. Lige med det samme.
Masser af scootere
Og ja, rigtigt nok, der var scootere i massevis. Nogle var til salg. Andre til leje. I forhørte jer om priser og så de forskellige scootere. I skulle jo leje en i mindst 5 dage. Du kiggede mest på priserne. Lidt pebrede, men fair nok. Men så så du noget, som du ikke har set før: En el scooter til leje. Det var godt nok overraskende. Du havde slet ikke forventet, at du ville kunne finde en el-scooter på øen. Det er da noget, vi kun har i de rigere lande!!?
Nej slet ikke. Du kan finde – og leje en el-scooter overalt. Især i de områder, hvor der er ’tradition’ for at bruge scootere. Ja, det findes også i Grækenland. Der findes øer, hvor antallet af registrerede scootere overstiger befolkningsantallet! Ok, det er så ikke elscootere alle sammen. Men det ender nok med at blive sådan!
Smart at leje
Vil du leje en el-scooter her, så skal du ikke holde dig tilbage i din idé om, at sydeuropæerne ikke er med på noderne. Det er de. Og de vil hellere end gerne gøre noget godt for klimaet og dig, når du skal nyde deres land. I dit tilfælde var du meget heldig, fordi du fik en lille kontrakt på leje af en el-scooter i fem dage. Og ja, som den første, der har haft erfaringen med at køre el-scooter på en græsk ø, så har du jo viden om, hvad el scooter leje kan koste.
Det er ikke altid lige så billigt, som leje af en benzindreven scooter. Men til gengæld er forsikring og første hjælp altid inkluderet i prisen. Det sidste er ikke altid tilfældet, hvis du lejer en almindelig scooter. Og ja, så har du jo også erfaringen, så du kan fortælle alle vennerne om, hvordan en el-scooter fungerer i den barske praksis, hvor I skal køre op og ned af smalle stier i bjergene eller ned ad stenede veje, hvor ingen bil nogensinde ville kunne komme forbi til strandene.
Husk sikkerheden
Der er dog en advarsel, som du skal høre – og handle på: At køre en scooter – om det er så er en almindelig scooter eller en el-scooter, kræver, at du bruger hjelm. Det skal du simpelthen. Du ved aldrig, hvad der kan ske. Måske kommer en uansvarlig bilist for tæt på dig, så du vælter. Så brug hovedet og beskyt det. Uanset hvor varmt det er.