Nu skal du høre her! Der er intet galt i, at du dropper ud af skolen efter 9. klasse for at få et år på en efterskole. Tværtimod. Alene det, at du har haft modet til at sige fra, viser, at du er en stærk personlighed, som også tænker over tingene. Og når du så fortæller mig, at du har gået med tankerne om at komme på efterskole i 10. klasse i mange måneder, så bliver jeg imponeret. Også lidt bekymret. Lad mig forklare dig, hvorfor.
Jeg bliver imponeret, fordi du fortæller mig, at du er moden. Du har tænkt over tingene – i lang tid. Du har overvejet alt, hvad der er for og imod at bruge et år på efterskolen. Du har tænkt på din fremtid. Du har givetvis også tænkt på, hvordan dine forældre ville reagere, når du fortalte dem, at du vil på efterskole.
Argumenter for efterskole
Det er imponerende, fordi du har brugt tid på at finde det positive og det negative – for dig og dine – og du kan argumentere for, hvorfor et år på efterskole i 10. klasse vil være godt for dig. Jeg bliver bekymret, simpelthen fordi du ikke har talt med andre om det. Hverken dine klassekammerater, din klasselærer eller dine forældre. Eller mig! Det er aldrig godt, at du går og pusler med så store spørgsmål alene. Det er bedst, hvis du taler med andre om det. Og et ophold på efterskole i et helt år er en stor beslutning at tage alene. Men alligevel: Jeg kan forstå, at du har tænkt dig om. Jeg kan også med sikkerhed sige, at det er den rigtige beslutning.
Har du talt med dine forældre om det? Har I fået lagt alle stridighederne bag jer, så I alle kan komme videre? Det håber jeg. Ellers må du sige til, hvis jeg skal hjælpe dig. Hvad er det egentlig, som gør, at I ikke har talt om, at du vil på efterskole i 10. klasse, og ikke fortsætte direkte i gymnasiet? Har det noget at gøre med, at min svigerinde og bror er meget ambitiøse på dine vegne, og du har følt, at presset blev for stort? Jeg ved nemlig godt, at de kan være utroligt skrappe.
Ikke et svigt
Egentlig synes jeg, at jeg kan læse i din mail, at du føler, at du svigter dine forældre. Det gør du ikke. Og grunden er, at de vil indse, at du har taget den bedste beslutning for dig. Det er dit liv, det handler om. Ikke deres. Så smid skyldfølelsen i papirkurven. Du vil finde ligesindede på efterskolen. Du vil finde glæden igen. Og du vil finde din vej fremad – også efter dit ophold. Så vær glad for din beslutning. Op med humøret. Lyt til din fars lillesøster. Hun ved, hvad hun siger.
Og får du brug for hjælp af en eller anden art, så skriv eller ring til mig. Det må du love mig. Jeg lover dig til gengæld, at jeg ikke bryder din tillid til mig. Jeg fortæller ikke dine forældre om, at vi har skrevet sammen om din beslutning.
Forældrenes side af sagen
Måske er du forældre til et ungt menneske, som har valgt at få et ophold på en musikefterskole i år. Og du har været fuldkommen rundt på gulvet her i juleferien, fordi dit barn kom på ferie og viste de bedste sider i sig: Han var snakkesalig. Havde intet imod at bruge tid på at hjælpe til med, rengøringen inden i samledes omkring julemiddagen. Han havde heller ikke noget imod at få sin gamle tante til bords. Han fik faktisk talt med hende, og du kunne se, at de kunne grine ad de samme dumme jokes.
Du har haft det svært her i den første halvdel af hans skoleår på musikefterskolen. Du har været usikker på, om det var den rigtige beslutning, I nåede frem til i sin tid. Men nu har du fået vished for, at det var en god beslutning. Din dreng kom jo hjem på juleferie og var en voksen, ung mand. Ikke et lille, forkælet pattebarn, som bare altid ville have sin vilje. Du har også haft nogle gode samtaler sammen med ham, imens I vaskede gryder og pander af. De handlede om projekterne, han er involveret i: At spille i et band. At være en del af en helhed, der har et fælles mål. At få lov til at stå på egne ben. Og selvfølgelig handlede de også om den pige, som han har lært at kende. Sødt.
Glad på hans vegne
Du er så glad på hans vegne, og derfor valgte du ikke at fortælle ham om alle de bekymringer, du blev fyldt med, da han tog på efterskole. Du var slet ikke rolig ved tanken om, at han skulle bo på musikefterskolen 24/7. Du var heller ikke helt parat selv til at give slip på dit barn. Du var ikke parat til at indse, at selvom han kan mange ting, så er han også et selvstændigt menneske, der bare skal lære nogle få ting, så han kan komme videre i sit liv. Dette er måske – forhåbentligt – bare minder du, ikke vil tænke på længere. Du vil ikke fortælle ham om den skyldfølelse, du havde over at lade ham rejse. Du vil ikke minde ham om, at det faktisk har været meget svært for dig at give slip på ham. Og det er godt. Fordi nu kan du komme videre. Du kan se, at dit barn er glad og bliver til et velovervejet og modent ungt menneske. Et menneske, som ganske sikkert vil lytte til dig i fremtiden i stedet for bare at afvise, fordi du bare er forældre. Vi ved jo alle, at forældre aldrig ved noget som helst om, hvad der sker i et ungt menneskes liv!
Et kreativt linjefag
Du er glad for, at I fik plads til ham på den specifikke musikefterskole, der har musik som linjefag. Du er glad for, at han er glad. Og du er klar over, at I får et meget bedre forhold til hinanden fremover. Nu, hvor du er tilbage i hverdagen, sender du dog en taknemlig tanke til musikefterskolen hver aften, når du lige sender en sms til ham, hvori du kun skriver: ”Tænker på dig. Godnat. Elsker dig”.