Det er søndag formiddag, og jeg sidder i min dejlige sofa og kigger ugens reklameblade igennem. Det er utroligt, så mange vi får hver eneste uge. Det er dog meget sjældent, at jeg benytter mig af nogle af tilbuddene, som bladene reklamerer for. Her er et par blade for nogle supermarkeder. De skriver om alle de produkter, de har på tilbud i de næste 14 dage. Det er lidt pudsigt at sidde her og tænke på, at reklamebladenes redaktører ved mindst en måned før os andre, hvad der kommer på tilbud i de kommende uger. De sidder, måske og bestemmer det i samråd med butikkernes indehavere: I uge 7, så skal alle have mulighed for at spise billig kylling. Kan man spore sådan noget på internettet? Hvor mange søgninger bliver der lavet i uge 7 på karrykylling? Ja, jeg spørger bare. Jeg er vist i det søndagssure humør.
Næste blad i stakken
Jeg tager det næste blad i hånden. Det skiller sig ud fra de andre. Det er mindre. Jeg ser, at det er et blad, der skilter med en titel: ”Køb musik instrumenter. Billige børneguitarer.” Ok, her har jeg at gøre med en forretning, der har fået et for stort parti af børneguitarer hjem, tænker jeg. Hvem har brug for en børneguitar? Ikke jeg. Smider bladet til side i arrigskab. Jeg keder mig. Har intet at lave i dag. Jeg sætter en playliste til at spille og lytter. Kommer til at tænke på, dengang jeg drømte om at blive musikstjerne. Jeg brugte meget lang tid på det band, som bare endte med at gå i opløsning. Vi var faktisk gode. Men vi voksede op og tog hver til sit. Gad vide, hvordan det går de andre, som jeg spillede sammen med? Overvejer at ringe til én af dem, som jeg stadigt ser. Han er gift og har to små børn.
Måske de skal lære det?
Lige pludseligt går det op for mig, at han sikkert gerne vil lære sine børn at spille musik selv. Han var en dygtig bassist. Måske er der en mening med, at reklamefolderen for musikforretningen dumpede ind hos mig. Jeg ringer ham op. Vi får en sludder om de gamle dage. Jeg spørger ham, om hans børn spiller på nogle musik instrumenter. Han fortæller mig, at de lige er begyndt på at spille klaver, men at hans lille dreng hellere vil spille på guitar. Jeg fortæller ham, at jeg lige har fået den her reklamefolder, som viser en billig børneguitar. Han spørger om prisen.
Viser at være et godt tilbud
Da han får den at vide, siger han, at det er et virkeligt, godt tilbud. Han beder mig om at købe en til sig. Han kommer til København i næste uge, så kan han hente den hos mig, og vi kan få en hyggelig session sammen, hvor vi jammer lidt. Det lyder som en god idé. Jeg lover ham at købe den til ham. Den venter på ham, når han kommer i næste uge. Vi ringer af. Jeg er gladere. Fik talt med en god ven og ser i det hele taget lidt mere positivt på gode tilbud.