Det er efterårsferie. Og vi har taget fri fra vores jobs, så vi kan være sammen med vores børn. Vi pakkede bilen i lørdags og kørte til Jylland. Vi skulle over til vestkysten, hvor vi har lejet et sommerhus. Vi fandt da også sommerhuset på den adresse, vi havde fået. Instruksen om, hvor vi kunne finde nøglen til det, var også helt rigtig. Vi fandt nøglen og fik læsset alle vores kufferter ind. Nogle af brætspillene, som vi havde taget med hjemmefra, var der allerede. Vi så dem i husets lille reol. Lige med det samme, som vi trådte ind i huset. Så vi lagde vores egne brætspil tilbage i bilens bagagerum.
Sommerhusfirmaet
Men der var noget, som ikke passede helt. Huset, som vi havde set billeder af på det site fra det sommerhusfirma, som vi har lejet huset af, er ikke det samme som det, vi bor i nu. Det er meget bedre. Det er et fuldstændigt nyt sommerhus. Man kan stadigvæk lugte, at gulvene er nye. Væggene er også nymalede. Det er der slet ingen tvivl om. Og alle faciliteterne er også splinternye. Køkkenet er faktisk ret lækkert. Det er lille. Men det er funktionelt. Værelserne er små. Og så er her en pejs. Dejligt. Vi har boet her i 4 dage nu. Om 3 dage skal vi hjem. Desværre. Det ville ellers være ret lækkert at blive her en uge mere. Men det har vi ikke mulighed for. Børnene skal i skole, og vi skal på arbejde. Vi holder jo også fri imellem jul og nytår. Og ferie til næste år skal der altså også være nogle dage til.
Bygge et nyt sommerhus?
Vi har gået lange ture langs kysten. Faktisk har vi været på jagt efter rav. Men vi har ikke fundet noget. Siger man ellers ikke, at det bedste tidspunkt til at gå på ravjagt er om efteråret? Nå, der er måske ikke så meget rav tilbage i Vesterhavet. Det er også ligegyldigt. Vi har da nydt nogle gode timer. Det er dejligt at se børnene løbe og lege ved havet. Og det er dejligt, at vi bare er sammen. Hele dagen. Hver dag. I en hel uge. Og det fine, nye sommerhus er virkeligt befordrende, for at vi er tæt sammen. Faktisk har det sat nogle tanker i gang hos os. Altså hos min mand og mig. Vi kunne godt finde på at købe et nyt sommerhus. Den erfaring, vi har haft i de sidste dage, har ligesom givet os mod på at undersøge muligheden. Det er ikke en umulig opgave. Og ja, måske kan sommerhusfirmaet, der her lejet os huset rådgive os om, hvor vi skal henvende os hjemme på Sjælland?
De får 5 stjerner
I hvert tilfælde, så har vi besluttet, at vi for en gangs skyld vil give et firma en god udtalelse, de kan bruge på Trustpilot, hvis de vil det. Det er sjældent, at vi gør det. Men vi har ikke andet at sige til dem, at de har givet os nogle uforglemmelige og dejlige dage i sommerhuset – det er sådan, vi elsker at holde ferie!