Spring til indhold

Panisk angst for?

  • 3 min read
  • af

Når du kan mærke uroen i din krop, så skal du altså stoppe op – tage en dyb indånding – og vende om. Du skal hjem. Du skal ringe til lægen. Du er nemlig i fare. Ikke sådan at forstå, at du skal være bange for dit liv. Men du har sikkert fået sådan et panikanfald, som kan være meget ubehageligt. Du har haft intens hjertebanken. Måske også svedige håndflader. Eller rystende ben. Du er muligvis et offer for panikangst. Dette er en angstlidelse, som kan ramme os alle.

Al kontrol er væk

Vi føler, at vi slet ikke har kontrol over os selv. Vi føler, at noget truer os. Vi kan bare ikke helt identificere, hvad det er, som truer os. Det kan være en situation inde i byens centrum, hvor mange mennesker færdes omkring os. Det kan være en tanke, der pludseligt slår ned i os. Det kan være en konkret situation med en bil, som bliver kørt helt vildt på en meget trafikeret gade.

Ofte begår vi den fejl, at vi skyder vores frygt fra os uden at reflektere over, hvorfor vi fik svedige hænder eller rystende ben. Vi overbeviser os selv om, at det bare var en forbigående fobi midt i menneskemylderet. Vores hjertebanken er sikkert ophørt på dette tidspunkt og vi fortsætter dagens dagligvareindkøb. Vi glemmer episoden. Men, så sker det igen. Du står der midt i overgangsfeltet og bliver totalt lammet, fordi du kan slet ikke overskue situationen. Tårerne begynder at vælde ned over dine kinder. Du bliver pinligt berørt. Kan slet ikke forstå, at det er en ret alvorlig angstlidelse, der har ramt dig. Og den skal du hurtigst muligt finde hjælp til at få bugt med.

Det kan være dødsangst

Panikangst kan nemlig være et første tegn på, at du i virkeligheden lider af dødsangst. Det er nemlig sådan med angstlidelser, at de udvikler sig, hvis du ikke gør noget ved dem. Og du skal lige vide: Det er absolut ikke en skam eller et tegn på svaghed, at du indrømmer, at du er angst! Det skal du huske. Er du med på det? Godt. Hvis du får de der panikanfald helt uventet, så gå til lægen.

Forklar hende, at du bliver bange og får nogle kraftige fysiske symptomer på angst: Hjertebanken, sved, forvirring mv. Hun vil sikkert måle blodtryk og tage forskellige tests, imens hun spørger ind til din sygdomshistorik. Du svarer høfligt på spørgsmålene selvom du godt ved, at hun allerede har scannet din journal. Efter en klinisk undersøgelse henviser hun dig til en psykolog, psykiater eller en coach. Og du ved, at du ikke er glad for hendes anbefaling. Det bør du dog lige overveje.

Bliv klogere på angst

En specialuddannet psykolog kan faktisk hjælpe dig af med de panikanfald – læs meget mere om det og alle former for angst på angst.dk. De kan nemlig målrette behandlingen af din angst, så du ikke når til et punkt, hvor din dødsangst får så meget dominans i dit liv, at det bliver håbløst, trist og indgang til alvorlige fysiske sygdomme. Så: Lyt til lægens anbefalinger, når han eller hun taler om behandling for psykisk sygdom. Tag gerne en nem og gratis angst test her. Det er ikke farligt. Tværtimod.