Nu er vi så henne ved den tid, hvor alle begynder at tænke på, at det snart er jul. Der skal købes ind til adventskalendere. Der skal måske også købes julegaver allerede nu. Og der skal helt sikkert bruges tid sammen med venner og kollegaer til forskellige juleevents. Jeg har da allerede set et par ofre for en tidlig julefrokost. Det var sådan set ikke et særligt kønt syn. Men tolerancegrænsen udvides ligesom i disse uger. Det er den bare nødt til at blive. Vi skal jo alle sammen være her. Selv har jeg ikke de store begivenheder så meget i mine tanker. Jeg vil tænke på de få julegaver, jeg skal give til mine børn i midten af december. Jeg gider simpelthen ikke kaste mig over juleprojekterne allerede nu. Vi har for flere år siden besluttet at aflive den her tradition med adventskalender. Det har været en lettelse for mig.
De skal jo have julegaver
Men julegaver skal mine børn altså have. Også selvom det er store og voksne mænd, jeg taler om. Det er stadigvæk unge mænd. Mine drenge. De dejlige drenge. De er søde. Kærlige. Og mere følsomme end de egentlig vil vise andre. De har sådan set sagt det flere gange: Vi skal ikke give hinanden julegaver. Vi skal give hinanden gode minder, og vi skal derfor ikke rende rundt i forbrugets store katedraler. Jeg er da enig med dem. Og dog. Alligevel. Der er et eller andet helt vidunderligt ved at gå i byen – ned til forbrugets katedral – og så købe en gave. Få den pakket fint ind. Sætte et kort ved. Og give den. Og derefter se, at den, man har givet gaven til, bliver glad for den. Og det er en glæde, som jeg ikke mener, at man kan tillade sig at tage fra noget som helst menneske.Det har jeg sagt til mine sønner. De har fået at vide, at de ikke skal give mig julegaver. Men de må ikke fratage mig glæden ved at give dem en julegave.
Min plan er at give dem streetwear
Jeg er ikke sikker på, at de har forstået det helt og fuldt. Men det kommer de til. De får selv børn. De vil forstå det på et eller andet tidspunkt. Derfor har jeg da også en plan om, at jeg skal finde streetwear til den ene af mine drenge. Han går ikke i andet end streetwear. Det behøver ikke at være det dyreste eller det mest populære. Så længe det bare er god kvalitet.
Den anden skal have et par Jordans. Han har talt om Jordans i årevis nu. Og jeg har fundet ud af, at jeg kan finde et par til ham ved at søge efter ”Jordan Danmark” på internettet. Jeg har faktisk ledt efter et par Jordans i skobutikkerne her i byen i lang tid. Hver gang jeg har spurgt i en forretning, er jeg blevet mødt med et smil og en venlig meddelelse om, at den model fører de desværre ikke. Så ja, jeg ved, at i år kan jeg endelig finde gode gaver til mine drenge. De vil tage imod dem med glæde. Og det gør mig glad.