Jeg har virkeligt en svaghed for HC Andersen. Jeg holder af hans eventyr. Jeg kan lide hans papirklip. Og jeg er naturligvis fan af Odense. Det skal du ikke være i tvivl om. Jeg ved godt, at det måske er gammeldags at være begejstret for ham. Men sådan er det altså. Der er et eller andet i hans eventyr, som er meget grusomt, men også meget smukt. En eller anden fredfyldt stemning. Jeg ved ikke, hvorfor. Og er egentlig heller ikke interesseret i at finde ud af hvorfor. Nej, jeg vil meget hellere udforske den ø, som han blev født på. Jeg tror nemlig, at der er noget dér, som har bevirket, at han kunne skrive de smukke eventyr. Fred. Idyl. Hårdt liv som bonde. Uretfærdighed og ulighed imellem mennesker i hans tids samfund.
Mange stråtækte huse på Fyn
Og det betyder jo, at min familie obligatorisk må følge med mig i en uges tid til Fyn hver eneste sommer. Vi skal se hele øen. Vi skal se alle de små byer. Vi skal tælle huse med stråtag på Fyn. Forestille os de fattige kår, som bønderne og husmændene levede under. Vi skal se de større byer. Gå inde i byernes centrum og forestille os, hvordan de gode og velbeslåede borgere levede dengang.
Og ja: Min skjulte dagsorden er selvfølgelig, at jeg leder efter et romantisk, lille sommerhus med stråtag på Fyn. Jeg har ikke fortalt dem om min plan. De får ikke noget at vide om den. Det skal være en overraskelse, som jeg henkastet vil fortælle dem, når jeg endelig har købt sådan et lille hus.
Kapitalen har jeg. Jeg har spinket og sparet sammen i flere år nu. Og jeg kan se, at jeg er tæt på, at min drøm går i opfyldelse. Jeg skal bare lige have fundet det helt rigtige hus. Helst et gammelt hus.