Det er en lettelse for mig at vide, at vores bolig er sikret imod tyveri. Vi har fået sat et alarmsystem op her i ejendommen. Endeligt. Vi har haft mange debatter frem og tilbage om det. Der har været et hold beboere her, der var totalt imod, at vi fik alarmer. Videoovervågning kom slet ikke på tale. Selvom jeg egentlig gerne havde set, at vi også fik det. Men, det kommer nok på et senere tidspunkt. Hvis ikke før, så i hvert fald når det alarmsystem, vi lige har fået, er ved at være forældet.
Grunden til, at jeg har talt for, at vi skulle have et alarmsystem, er, at jeg har prøvet at have haft indbrud i min gamle bolig. Det er aldrig en sjov oplevelse.
Indbrud er skræmmende
Mildest talt, så kan man sige, at et indbrud er en meget skræmmende oplevelse. Den kan sammenlignes med at blive overfaldet. Psykisk set. Der sker jo ikke noget med én sådan fysisk. Men der sker altså meget med én – psykisk. Jeg blev angst. Det tog rigtig lang tid for mig at komme mig over det. Min psykolog fortalte mig, at det er normalt, at det tager lang tid at komme sig efter sådan en oplevelse. Og jeg vil ikke have, at andre skal udsættes for den prøvelse, som jeg har været igennem. Derfor mener jeg, at alarmsystemer er gode. Især de systemer, der kan kombineres med adgangssikring eller adgangskontrol. Og det er der altså, mange systemer, der kan.
I vores tilfælde her i ejendommen var der bare mange, der ikke forstod det. De argumenterede for, at en alarm ikke altid forhindrer et indbrud. Det er da også rigtigt nok. Men det kan være med til at forsinke en tyv i at bryde ind – og dermed er chancen for, at han eller hun bliver opdaget større. Og, ja, dem, der talte for, at vi kun skulle finde en låsesmed her i København, som kunne skifte låsene ud på alle hoved og trappedøre, har da ret i deres argument, at det er det vigtigste. Udskiftningen af låsene altså. Men jeg vil altid insistere på, at et alarmsystem også er nyttigt.
Låsesmeden kan lave tyverisikring
Efter mange diskussioner var der så en, der skar igennem. Han var træt af, at det blev ved snakken. Vi fik jo ikke sikret vores bolig. Så han fandt en låsesmed i København, som kom og gav os tilbud på en kombineret løsning med udskiftning af nøgler og et fælles alarmsystem. Han sørgede for, at alle blev bekendtgjort med hvor store omkostningerne ville blive. Det viste sig, at udskiftningen af nøglerne kostede det meste. Selve alarmsystemet kostede meget lidt. Det overraskede mig sådan set. Men det var, da noget vi alle sammen lærte: Det behøver i det hele taget ikke at være en stor udskrivning at få både nye nøgler og alarmer. En god erfaring.
Låsesmeden kom et par dage efter og begyndte arbejdet med udskiftningen af låse og nøgler. Han samarbejdede godt med dem, der satte alarmsystemet op. Og i dag er der ikke en eneste beboer her i ejendommen, der er utilfreds. Vi har faktisk tal om de der nye og moderne låsesystemer, der hedder iLoq – de er supersmarte!