Når vi køber et hus, så er det slet ikke ualmindeligt, at vi laver om i det. Det kan være, at vi vil have revet en væg ned. Det kan være, at vi har en plan om, at vi vil bygge til det, så der er flere km2 at boltre sig på. I mange tilfælde påtager vi os ret store reparationer. Fx af et gammelt tag. Når det sker, så ved vi, at det er en stor investering, vi laver. Vi ved også, at der skal tilladelser til. Og vi ved, at vi bliver glade, når arbejdet endeligt er udført. Står du fx i den situation, at taget på den ejendom, du har købt, skal renoveres totalt, så vil jeg råde dig til, at du ikke kun får lagt nyt tag.
Efterisolering af loftet
Jeg vil på det kraftigste anbefale, at du også for efterisoleret loftet under taget. Det er jo ofte sådan, at en ejendom, som trænger til nyt tag, også trænger til andre reparationer. Herunder isolering. Og isolering af loft kan være en lidt kompliceret opgave. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan tagkonstruktionen er. Og derfor er faktisk en del forskellige måder, som isoleringen af loftet kan ske på.
I nogle tilfælde er det ligetil: Loftets gulv skal isoleres, hvis loftet ikke anvendes. Men i nogle tilfælde kan det også betale sig at isolere loftet ved at isolere under tagbelægningen. Der findes forskellige teknikker, man kan bruge. Det, der afgør, hvilken teknik er tagets beskaffenhed og brugen af loftet. I andre tilfælde er det slet ikke muligt at isolere et lofts gulv. Så må loftet simpelthen isoleres nedefra. Det vil sige, at isoleringen af loftet faktisk sker fra etagen nedenunder. (Der bliver måske lidt lavere til loftet inde i stuetagen, hvis dette er den eneste løsning.)
Brug professionelle
Som du helt sikkert kan se, så betyder taget meget for hvilken form for isolering af loft du kan lave. Der er forskel på tages hældninger. Nogle tage er flade. Det spiller en stor rolle for, hvordan og hvilken loftsisolering du kan lave. Derfor er det meget vigtigt, at du taler med kvalificerede fagmænd om det, inden du går i gang med renoveringen af taget. De vil kunne rådgive dig. De vil også kunne give dig alternative forslag, hvis du stadigvæk er i den fase, hvor planlægningen af det nye tag sker. Skal der en hældningen være stejlere eller fladere. Det spiller en stor rolle. Både for muligheden, du får for at kunne udnytte loftsrummet senere, og, for hvilken løsning til isolering af loftet, der skal anvendes.
Men når I har fundet den bedste løsning, så går arbejdet som regel hurtigt. Naturligvis spiller vejret en rolle, når vi taler om reparation af taget. Men taler vi kun om loftsisolering, så vil det som regel ikke have nogen betydning. Og når loftsisoleringen er på plads, så kan du glæde dig over, at du formindsker CO2 udslippet – fordi varmetabet, der sker fra huset, formindskes kraftigt. (Op til 40% af et hus’ varmetab sker via loftet og taget!)